Yamaha forskellen
Hvad er Yamaha forskellen?
Yamaha påhængsmotorer leverer helt enestående præstationer på alle områder og forener Yamaha’s legendariske ry med rendyrket driftssikkerhed – et unikt ry, der er opbygget over mange år, og som ikke matches af nogen anden producent af påhængsmotorer. Du kan besøge et hvilket som helst sted i verden, hvor der er vand, fra den travleste marina til den mest stille havn, og så vil du se beviset for dette.

Hvad enten du er lystsejler eller en travl professionel sejler, skal du vælge den motor, som giver det bedste udbytte af din båd, og som garanterer dig en mere afslappet og sjov tid på vandet. Vælg en Yamaha!

Mange eksklusive, tekniske løsninger adskiller Yamaha fra de øvrige, og de har bidraget til Yamaha’s enestående ry for at have brugervenlige præstationer, ultimativ driftssikkerhed og holdbarhed i særklasse. Det er de fordele, der tilsammen skaber Yamaha forskellen – og som har gjort vores påhængsmotorer til de mest populære i verden.

Motoren har længere levetid og større værdi
... Det er en kendsgerning med Yamaha’s velkendte holdbarhed. Dens unikke præstationer og den enestående driftssikkerhed betyder, at din investering ikke kun holder én sæson. Ekstra stærke, korrosionsbeskyttede motorkomponenter og ferskvandsskyllesystem. Speciallakering og patenteret beskyttelseslag indvendigt og udvendigt. Alt sammen er med til at forøge levetiden væsentligt og bevare værdien for en Yamaha påhængsmotor i forhold til andre motorer.

Kundetilfredshed og ro i sindet
... garanteret af Yamaha’s driftssikkerhed. Ingen andre påhængsmotorer har mere erfaring bag sig eller flere glade og tilfredse kunder. Vandsportsentusiaster ... familier på sejlads ... professionelle, der kræver det yderste af deres materiel ... eller venner, der skal ud og more sig! For alle disse mennesker er det Yamaha’s legendariske driftssikkerhed, der virkelig betyder noget.

Vi er der for dig – når som helst og hvor som helst
... Det er Yamaha service i verdensklasse. For at matche vores enestående historie med præstationer, pålidelighed og holdbarhed har Yamaha den bedste kundeserviceorganisation, du kan forestille dig. De autoriserede Yamaha forhandlere danner et verdensomspændende salgs-, reservedels- og servicenetværk, som tilbyder alle Yamaha ejere den bedste rådgivning, professionel hjælp og teknisk support – uanset hvor du nyder din båd på vandet.

Overlegen kraft og præstationer i særklasse
... takket være Yamaha’s tekniske innovationer. I mere end 50 år har Yamaha været førende inden for udviklingen af teknologier målrettet til at imødekomme de utroligt hårde krav, der stilles til fartøjer i maritime omgivelser. Vores nyeste teknologier til marinefartøjer kombineret med en emissionsreducerende teknologi i verdensklasse resulterer i en enestående række af højtydende motorer. Respons og acceleration. Jævn motorgang og høj hastighed. Lavt støjniveau og god brændstoføkonomi.
4-takts-teknologi. Seriøs innovation.
Vores største ambition er at kombinere de lette og kompakte egenskaber fra de pålidelige og højtydende Yamaha 2-takts-motorer med brændstoføkonomien, den jævne motorgang samt den avancerede konstruktion og miljøvenligheden fra 4-takts-motorerne. Ved hjælp af innovation og udvikling har vi skabt en komplet række Yamaha påhængsmotorer med ultramoderne 4-takts-teknologi. Anført af verdens første V8 4-takts-motor – F350.

Alle motorerne har de absolut nyeste Yamaha marineteknologier, revolutionerende og unikke motorkonstruktioner og geniale indsugnings- og udstødningssystemer. Og til at styre alt dette har de et system bestående af mikrocomputere, der overvåger alle aspekter – fra brændstofblanding til forbrændingseffektivitet og servicetidspunkter.

Frem for alt har Yamaha haft succes med udviklingen af 4-takts-teknologi, fordi vi aldrig har forsøgt at modificere almindelige, dagligdags bilmotorer, som de fleste andre har gjort. Vi bygger rendyrkede 4-taktsmotorer til marinebrug helt fra bunden.

For at bevare vandmiljøet har Yamaha været førende i udviklingen af nye, rene motorteknologier uden at gå på kompromis med kraft, præstationer og anvendelighed. Vores påhængsmotorer er nu hurtigere og mere støjsvage og økonomiske end nogensinde før.

Kun Yamaha kan tilbyde dig så meget at vælge mellem. Fra den handy, bærbare F2,5 til adrenalinsuset fra F350 – med et imponerende udvalg ind imellem – gør vi det nemt for dig at finde den motor, der passer perfekt til dig og din måde at sejle på.
Mikrocomputer ECM (Engine Control Module)
Dette system er standard fra F30, og det gør, at din Yamaha mekaniker ganske enkelt kan tilslutte en bærbar computer til styreenheden og med det samme få en motordiagnose.
  • Konstant overvågning af alle indgående data og indstillinger.
  • Sikrer en god motorgang og fejlfri ydeevne.
  • Den avancerede software optimerer tændingen under alle forhold.
  • Overvåger og aktiverer advarsels- og beskyttelsessystemer.
Beskyttelse mod ”start-i-gear”
Beskyttelse mod ”start-i-gear” forhindrer motoren i at starte, når et fremadgående gear eller bakgear er valgt.
PrimeStart™
Du kan starte selv en kold motor ved blot at dreje nøglen – det er lige så let som at starte din bil. Den automatiske PrimeStart™-choker, som kun Yamaha har, fjerner behovet for en traditionel choker.
CDI/TCI-tændingssystemer
Vedligeholdelsesfrit system med faste komponenter uden bevægelige dele. Systemet sørger for let start af motoren, driftssikkerhed og ensartede præstationer – egenskaber, der har gjort Yamaha’s påhængsmotorer berømte.

  • Stærk og vedvarende gnisttænding ved alle hastigheder
  • Vedvarende gnisttænding, der giver tændrørene en længere levetid
Advarselssystemer for motorbeskyttelse og sikkerhed
Systemerne omfatter overvågning af olietryk, motortemperatur og andre driftsforhold og advarer sejleren via forskellige advarselslyde og -lamper. Hvis der opstår et problem, reduceres omdrejningstallet automatisk, så motoren beskyttes optimalt, mens båden sejles i land.
Bredt Powertrim- og tilt-program
Yamaha’s unikke, kompakte, lette og kraftfulde system. Hurtig respons via en trykknap gør det nemt at bruge trim- og tiltfunktionen. Positionsindstilling fra -4° til +16°. Den negative trimindstilling (-4°) forbedrer accelerationen og får hurtigt båden på ret køl. Ekstraudstyr fra F25.
Lavtvandsbeslag
Gør det muligt at sejle på lavt vand og beskytter propellen.
Digitale instrumenter og digitale netværksinstrumente
Til 2009-modeller fra 30 hk med EFI fås en omfattende række spændende digitale netværksinstrumenter.
  • Multifunktionsomdrejningstæller: omdrejningstal – sejltimer – trimvinkel - olietryk – advarselslamper
  • Multifunktionsspeedometer: hastighed – triptæller – klokkeslæt – brændstofniveau – batterispænding
  • Brændstofmåler: brændstofforbrug – brændstoføkonomi
Designet til optimal synlighed og lang holdbarhed byder disse instrumenter på præcise informationer for at hjælpe dig med at opnå de bedste præstationer og den største effektivitet i din motor.

Yamahas digitale netværkssystem er en sand revolution inden for kontrol. Dette helt integrerede, computerstyrede system overvåger tekniske funktioner på en pålidelig og præcis måde, og de flotte instrumenter er nemme at aflæse og forstå. Klik her for mere information. Fuld beherskelse og kontrol.
System til ferskvandsskylning
Du behøver ikke at starte motoren. Du skal blot sætte en vandslange på den frontmonterede studs og skylle salt og snavs ud af motorens kølesystem. Det reducerer korrosion og forlænger motorens levetid. Standard fra F6.
Generatorer med høj ydelse
Med den højtydende generator er der altid strøm nok til at starte motoren – selv efter lang tids tomgang eller anvendelse af forskelligt ekstraudstyr ved lavt omdrejningstal. Generator med høj ydelse er standard på de fleste modeller.
Dobbelt batteriopladningssystem
To batterier oplades samtidig for at give effekt nok til at starte motoren – selv efter lang tids sejllads med lavt omdrejningstal. Ekstraudstyr fra F150.
Modeller med propelmodrotation
En standard dobbeltmotorinstallation (begge propeller drejer med uret) trækker båden mod bagbordssiden, hvilket gør det vanskeligt at styre båden – især ved høje hastigheder. Yamaha tilbyder dette system, som omfatter en modroterende propel, der yder en neutral styringskontrol. Fås til modeller fra F115.
Yamaha’s ideelle korrosionsbeskyttelse
50 års intensiv research, udvikling og kontrol har resulteret i det mest omfattende og gennemtestede lakerings- og beskyttelsessystem, der nogensinde er blevet udviklet til en påhængsmotor.

YDC-30
En unik, korrosionsbestandig aluminiumslegering, der er udviklet af Yamaha til beskyttelse af udvendige motorkomponenter.

Specialanoder
Disse anoder er monteret på motorhus, monteringsbeslag og lavtsiddende komponenter. På nogle motorer er de også monteret inde i motorblokken og i kølesystemet. Den særlige aluminiumslegering af højeste kvalitet er med til at kontrollere og minimere saltvandspåvirkingen.

Specialforzinkning
Alle ikke-bevægelige dele af rustfrit stål påføres denne specialforzinkning, hvilket øger modstandsdygtigheden over for galvanisk korrosion. Forzinkningen fungerer også som backup for specialanoderne.

Rustfrit stål af højeste kvalitet
Der anvendes korrosionshæmmende rustfrit stål til mange komponenter – fx drev, kardanaksler, styrearme og gennemgående rør.

Udvendig lakering i 5 trin
Efter ovntørring, der giver ekstra vedhæftning og hårdhed, forsegles den udvendige lakering, som består af primere, underlag og akryllak, med en klarlak. Dette giver din Yamaha den unikke og holdbare glans, som er nem at vedligeholde.