|
|
|
For at få et fuldt indblik i Yamaha's historie må vi gå mere end 100 år tilbage i tiden, til 1889, hvor Torakusu Yamaha grundlagde Yamaha Organ Manufacturing Company. I løbet af det næste årti udviklede virksomheden sig kraftigt og i 1897 blev selskabet kendt under navnet Nippon Gakki. I løbet af første halvdel af det 20. århundrede blev Nippon Gakki ledende indenfor den japanske orgel- og pianoindustri. I efterkrigstiden førte behovet for alsidighed til at Yamaha startede med at producere motorcykler.
Yamaha Motor ser dagens lys
Da Yamaha Motor Co. Ltd. i juli 1955 blev grundlagt i Japan, var selskabet en relativ efternøler på et marked hvor hele 150 motorcykelproducenter kæmpede for at overleve. Nye firmaer startede og andre bukkede under i en rivende fart, kun ganske få overlevede udfordringen. I gennem Yamaha Motor's historie vil du kunne genkende even til at takle udfordringer og gåpåmodet som har bragt selskabet til den globale organisation,og hvis målsætning er, at være den bedste i verden.
 | Genichi Kawakami (1912-2002) Grundlægger af Yamaha Motor Co. Ltd. |
Yamaha's første motorcykel
Alt begyndte da præsidenten i Nippon Gakki (nu Yamaha Corporation), Genichi Kawakami ved hjælp af maskiner, som blev brugt til at fremstille flypropeller med, producerede den første Yamaha motorcykel. Dette var YA-1 med kaldenavnet "Aka-tombo" som betyder rød guldsmed. Med en startkapital på 30 millioner Yen, 274 ansatte og en to etages fabriksbygning af træ med kapacitet til at sende 200 motorcykler ud om måneden, tog selskabet udfordringen og deltog i konkurrencen. Yamaha deltog med den første YA-1 i Mount Fuji Ascent Race - og vandt. Herefter gik vores ansatte målbevist fra den ene udfordring til den næste, som et team som delte både udfordringer og modgang.
 | | Yamaha's første firetaktsmotor, XS-1 debuterede i 1970 |
Forandring
Yamaha's dybdegående kundskab om 2-takts teknologien førte til at selskabet indtog markedet for udenbordsmotorer i 1960. I 1970 oplevede man lanceringen af 650 cc XS-1, Yamaha's første firetakts motorcykel og i løbet af dette årti begyndte selskabet at producere en række nye produkter som ATV, golfbiler, generatorer og industrirobotter. Dette blev i løbet af 1980'erne videreført til produktion af højeffekts bilmotorer og vandscootere.
R1 - The One
1998 er årstallet som vil blive husket af motorcyklister i mange år fremover. Dette var nemlig året, hvor Yamaha introducerede YZF-R1, bedre kendt som årtiets mest unikke motorcykel i supersportsegmentet. Med racing inspireret motor og chassis, understreger R1 endnu stærkere Yamaha's vision om at tilbyde produkter som skaber "Kando" første gang og hver gang.
Tilbage til start
|